Step og styrke starter mandag den 23/8

STEP OG STYRKE starter mandag den 23. august kl. 19

Høj puls og sved på panden hver mandag fra 19.00-20.15 i gymnastiksalen på Uldum Skole.

Vi laver lette sammensætninger, og kører gerne med de samme flere gange i træk. Tempoet er højt, det samme er humøret. Timen sluttes af med styrketræning af hele kroppen.

Alle er velkomne!

Med venlig hilsen Heidi Seiger


* Der er gratis prøvetime

* Tilmelding på www.uldum-if.dk/gymnastik

* Der er håndsprit til rådighed, husk drikkedunk

* Første sæson varer frem til jul med mulighed for fortsættelse efter nytår

 

Aktiv sommer

Sommer, sol og tennisskole: Uldum

HVORNÅR
5. jul kl. 09:00 – 7. jul 2021 kl. 15:00
HVOR
Uldum Idrætsforening, Kærvejen 30, 7171 Uldum, Danmark
HVEM
Udøvere, 7 – 15 år, begynder, letøvede, øvede
NUMMER
2021 10 80 6006
Tennisskole uge 27

Tennisskolen er en aktiv ferie med oplevelser, sjove udfordringer og mulighed for at få nye vennerOBS! Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring Covid-19 og holder nøje øje med retningslinjer og anbefalinger. Hvis vi, mod forventning, er nødt til at aflyse, får alle naturligvis pengene retur. Så du kan trygt tilmelde dig tennisskolen.

På en tennisskole får dit barn en på opleveren med nogle aktive og lærerige dage på tennisbanen. Dygtige instruktører sørger for sjove boldlege, lærerige øvelser og spændende kampe!For 499 kr. får dit barn:

  • 3 dage med tennis, hygge og fællesskab
  • Undervisning af dygtige instruktører, som brænder for tennissporten
  • Frugt og saft alle dage, samt en t-shirt, drikkedunk og diplom

Udfordringerne bliver tilpasset den enkelte spillers niveau, og der er stor fokus på at have det sjovt, mens man bliver bedre til tennis.

Kontakt

Ved spørgsmål, kontakt idrætskoordinator Thomas S. Grasbakken på tlf. 2912 3582 eller mail tsg@dgi.dk.

Du kan evt. også kontakte tennisklubbens kontaktperson, hvis oplysninger du kan finde i kolonnen til højre.

Generalforsamling

Indkaldelse til Uldum If´s generalforsamling den 25.05.2021 kl. 19.00 i Uldum Fritidscenter.

 

Ordinær generalforsamling har følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Udvalgsberetninger

4. Fremlæggelse af regnskab

5. Behandling af indkomne forslag (skal være formanden i hænde senest 8 dage før)

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, Britt og Claus er på valg og modtager ikke genvalg. Da Hanne og Lise har trukket sig før tid, skal der vælges 4 nye til bestyrelsen

7. Valg af bestyrelsessuppleant, Winnie modtager ikke genvalg

8. Valg af 2 revisorer (begge revisorer modtager genvalg)

9. Eventuelt

 

Uldum If vil være vært med et stykke brød m.v. Vel mødt.

UIF Fitness

Kære medlemmer.

På mandag åbner UIF fitness igen – dog med begrænsede åbningstider og kun for medlemmer med coronapas eller mod fremvisning af negativ test max. 72 timer gammel. For at vi kan åbne, kræves det at der er bemanding i hele åbningstiden og da UIF fitness drives af frivillige og ulønnede aktive medlemmer, så vil åbningstiden være som følgende:

Mandag 16-18 og 19-21 Tirsdag 19-21 Onsdag 20-22 Torsdag 16-18 og 19-21 Fredag lukket Lørdag 9-11 Søndag lukket. (Kr. Himmelfartsdag lukket)  Der er indgang af bagdøren til fitness (den blå dør bag ved hallen ved grusparkeringen) Koderne er ikke aktive og kan ikke bruges. Der skal vises coronapas eller negativ test inden adgang til fitness. Der må max være 15 personer i fitness. Medbring selv måtte og elastik, hvis det skal bruges. De redskaber du bruger skal aftørres efter brug. Vi sørger for ekstra rengøring og afspritning af maskiner efter hver åbningstid. Der vil være et toilet åbent, men ikke mulighed for omklædning og bad.

Hvis du er over 18 år og har mulighed for at tage en coronavagt på minimum to timer en fast dag i ugen i den næste periode og er stabil og ansvarlig, så hører vi meget gerne fra dig – kontakt Rikke på sms 40573151 (du må gerne selv træne, mens du er coronavagt)

Mvh bestyrelsen i UIF Fitness.

Tennis banerne er klar til sæson 2021‍🏸🏸
Grundet Corona, er årets standerhejsning udsat.
Men der er nu mulighed for tilmelding på Uldum-if.dk så vi kan komme igang med at spille igen. Alle er velkomne. Kom frisk😊😊

Hej alle sammen.
Med de nye udmeldinger ses vi i først den 17/1-21 i uldum if.

Trods det ønskes i alle et godt nytår. Og pas på hinanden.🥳🥳🥳🤸‍♂️🤸‍♂️

Som I alle nok har set idag. Lukker Uldum If indendørs aktiviteter ned fra imorgen kl. 16.00 og indtil den 3/1-2021😞
Det er muligt at nå den sidste træning inden jul imorgen indtil kl. 16.00 💪💪 Pas på hinanden derude.
På vegne af Uldum If bestyrelse
Britt Vig Andersen

Nye regler vedrørende Covid-19

 

Hej alle sammen J

P.g.a. nye udmeldinger fra Statsministeriet, så kommer her et overblik over, hvad det betyder for Uldum IF.

Man kan med fordel finde den/de sportsgrene/hold, der vedkommer en selv, – derfor denne opdeling.

Petanque:
Er slut for denne sæson.

Tennis:
Fra mandag den 26/10-20 må der KUN samles 10 spillere ved banerne – HUSK afstand.
Der er her ingen krav om mundbind, da det er udendørs.

Fodbold – Ude:
Ungdom er slut for denne sæson. Med undtagelse af få hold, der spiller i vinterturnering.

Senior – Fra mandag den 26/10-20 må der KUN samles ti spillere incl. en træner. Der følger vi samme regler som i foråret.

Fodbold – Inde:
Børn til og med 21 år: Fortsætter som hidtil. Trænere skal pr. 29/10 benytte mundbind til og fra træning.

Tilskuere skal sidde på fast plads og ligeledes bruge mundbind til og fra pladsen.

Senior/oldboys +40 & +50 må pr 26/10-20 være 10 samlet incl. træner og alle skal pr. 29/10-20 bruge mundbind til og fra træning.

Badminton:
Ungdom under 21 år fortsætter som hidtil. Dog skal trænere bære mundbind til og fra træning fra den 29/10 2020.

Pr. 26/10-20 hedder det max 10 personer samlet over 21 år, og dette giver lidt udfordringer for Badminton om onsdagen. Vi afventer pt, om det gælder pr. bane, hvis der overholdes nogle afstandskrav, eller om det er 10 pr. hal, så derfor vil der komme mere info her inden mandag aften – så hold øje med mail og facebook siden. Vi gør, hvad vi kan for, at der kan spilles badminton. Alle skal pr. 29/10-20 bruge mundbind til og fra træning.

Gymnastik:
Alle børnehold kører videre som hidtil. Alle fra 12 år og op skal pr. 29/10 bære mundbind til og fra træning.

HitFit: Der må være 10 personer i salen incl. træneren indtil den 22/10 2020. Der vil blive oprettet hold på Conventus uge for uge. Dette gælder kun for i forvejen tilmeldte. HUSK at melde fra ved at tage fat i kontaktpersonen, hvis man er forhindret. Alle skal pr. 29/10 bære mundbind til og fra træning.

Step/Styrke: Der må være 10 personer i salen incl. træner indtil den 22/10 2020. Bliver delt op i to hold kl. 18:30 og 19:30. Nærmere info vil komme direkte til tilmeldte. HUSK at melde fra ved at tage fat i kontaktpersonen, hvis man er forhindret. Alle skal pr. 29/10 bære mundbind til og fra træning.

Motionsdamer: Der må være 10 personer i salen incl. træneren indtil den 22/10 2020. HUSK at melde fra ved at tage fat i udvalget, hvis man er forhindret. Alle skal pr. 29/10 bære mundbind til og fra træning

 

Fitness:
Da vi ikke har hold i fitness, må vi kører videre med max 10 personer, der træner af gangen. Der skal sprittes af før og efter træning og bruges eget håndklæde på maskinerne. Fra den 29/10 skal alle bære mundbind til og fra træning. Overholdes dette ikke kan bortvisning forekomme.

Volley:
Ungdom op til 12 år kører videre som hidtil. Dog skal trænere bære mundbind til og fra træning fra den 29/10.

Volley senior må pr. 26/10 max være 10 pers. incl. træner, og alle skal bære mundbind til og fra træning fra den 29/10.

Generelt til trænerne:
Vi hjælper alle trænere med at være opdateret med evt. nye retningslinjer løbende. Vi forventer alle trænere overholder alle udsendte retningslinjer og er forbilleder for alle vores deltagere. Pr. 29/10-20 til 2/1-21 kræves der mundbind til og fra træning – Alle trænere vil få udleveret en pakke af foreningen.

Husk at spritte af, holde afstand og brug den sunde fornuft.

Generelt til alle interesserede:
Tak fordi du/I læser med her, – det er meget vigtig for os som forening, at alle følger reglerne, at vi står sammen og hjælper, hvor vi kan.

Grundet smittesporing skal man tilmelde sig på vores hjemmeside www.uldum-if.dk inden opstart. Dette gælder for alle idrætsgrene.

Alle fra 12 år og op skal bære mundbind til og fra træning. Dette er gældende fra den 29/10-2/1 2021 – det vil sige ved alt ophold i lokalerne indtil påbegyndt træning.

Eventuelle tilskuere skal sidde på samme plads og sidde med næsen mod banen/samme retning.

Ovenstående er gældende fra den 26/10-20 og fire uger frem.

Overholdes reglerne ikke ser vi os også nødsaget til at skride ind. Så vis at vi kan stå sammen mod Corona.

Vi kommer med opdateringer, så snart vi har nogen. Der vil evt. komme noget pr. afdeling eller pr. hold.

 

På vegne af Uldum IF´s bestyrelse

Britt Vig

 

1 2 3 4 8