Uldum IF - fodbold menu

Kort om fodboldafdelingen i UIF

Fodboldafdelingen i Uldum IF arbejder konstant på at tilbyde de bedste rammer for vores fodboldspillere i alle aldre.
Vi er et udvalg, som har fordelt de mange opgaver mellem os, så vi har nogle ansvarlige indenfor de vigtigste områder, der bare skal fungere, så vores fodboldspillere har en god oplevelse, når de er til træning, kamp eller anden samvær i afdelingen.
Vi har en ansvarlig for vores fodboldbaner, og denne person har al kontakt med kommunen mht. klipning, kridtning af baner osv.
Vi har en kampfordeler, der har styr på holdenes tilmelding til ønskede turneringer i både DBU og DGI.
Vi har ansvarlige for materialer som bolde, spilletøj, overtræksveste og andet udstyr, der bruges af trænerne og spillerne.
Vi har en sports-ansvarlig, der har fokus på, at trænere og spillere har det godt og understøtter med sparring, hvor det ønskes.
Vi har en formand, der er tovholder på den daglige drift af afdelingen og støtter de nævnte ansvarlige, hvor der er behov for det.
Formanden er også en del af hovedbestyrelsen og deltager i deres arbejde sammen med repræsentanter fra de øvrige idrætsgrene.
Derudover har vi hvert år to store projekter, som bliver drevet af frivillige fra afdelingen, og det er fyrværkerisalg og UIF-lotteriet.
UIF-lotteriet er dog sammen med gymnastikafdelingen, hvor vi ligeligt hjælper hinanden med det.
I fodboldudvalget er vi lige nu 6 personer, der arbejder på at udvikle vores fodboldafdeling og holde hjulene i gang, og det er et spændende område specielt lige i denne tid, hvor der er planer om at modernisere området på stadion og omkring hallen, samt et forslag om at renoverer fritidscenteret, så det bliver moderne og tidssvarende.
Har nogen lyst til at være med til at påvirke disse beslutninger indefra, så giv en melding til mig, så vi kan tage en snak om det.

Venlig hilsen
Kaj Jensen
Formand for fodboldafdelingen